NY FUNKTION · 30. SEP 2026
Villy svarer på de fleste spørgsmål om byggeren med det samme. Men ikke altid rigtigt. Derfor spørger Villy nu efter hvert svar: Hjalp det? Svarer du nej, kan du sende dit spørgsmål direkte til os – uden at forklare det hele forfra.
Under hvert svar fra Villy står nu to knapper: Ja og Nej, skriv til support.
• Trykker du Ja, ved vi, at svaret virker.
• Trykker du Nej, står dit spørgsmål klar i en besked til os. Tilføj et par ord, hvis du vil, og tryk send.
Sender du spørgsmålet fra Villy i editoren, bliver det til en sag hos os med det samme. Vi kan se, hvad Villy svarede, og hvilken hjemmeside det drejer sig om. Så slipper du for at forklare det hele igen.
• Du får svaret på mail.
• Du kan følge sagen under Sager i WebKorner.
• Svarer du på vores mail, lander det i samme sag.
Du behøver ikke spørge Villy først. Nederst i Villy står der nu Skriv til support. Klik på det, skriv hvad det drejer sig om, og send.
Vi kigger løbende på de spørgsmål, Villy ikke kunne svare godt nok på. Så lærer vi ham de ord, du og andre kunder bruger, og retter svarene. Næste gang nogen spørger på samme måde, finder Villy det rigtige svar.
Villy gemmer kun selve spørgsmålet og hvilket svar, han gav – ikke hvem der spurgte.

Opret videresendelser, mailkonti og autosvar på jeres eget domæne direkte i WebKorner. Hvert site har 5 GB til mail og en guide til telefon og computer.
Læs mere →
Editor, hjemmesider, data og filer ligger nu samlet på én dansk server – og der tages backup hver hverdag.
Læs mere →
Byg din hjemmeside først, og opret konto, når du vil gemme. Vælg mellem Start, Plus og Bureau.
Læs mere →© 2026 Kornelius Marketing · Fakturering via Factofly